Søndervig er for dig, der vil helt tæt på havet og Vesterhavets unikke muligheder.
Søndervig kalder sig selv for porten til Vesterhavet. Byen er placeret midt på den 500 km lange Vestkyst og har en perfekt placering, hvis ønsket er en vesterhavsferie, der kan det hele.
Vores huse i Bjerregård har alle elektronisk dørlås. Dette gør det både sikkert og nemt at leje dem! I slipper på den måde for kø og at skulle tjekke ind på vores kontor. Et par dage inden ankomst får I tilsendt en unik kode pr. sms, der så gælder i hele den valgte lejeperiode.
Søndervig er placeret på tangen mellem det brusende hav og den rolige fjord og er derfor oplagt for både den øvede vandhund og begynderen. Her kan du spise lækker fisk, som du endda kan fange selv, skulle fiskestangen lokke fra krogen. Her er både noget for den med de aktive vandresko og den, der ønsker at slappe af og nyde livet ved havet.
En lille halv time fra Søndervig finder du Bjerregård. Bjerregård er en lille perle af et område, hvor de brede sandstrande og den rolige feriestemning skaber de eminente rammer for en ægte vesterhavsferie. Vores sommerhuse i Bjerregård er af den bedste skuffe: de er helt nybyggede, har plads til hele familien og byder på luksuselementer som egen swimmingpool, spa på terrassen og deslige. Her kan du trække den friske havluft helt ned i maven og ånde den ud i et dybt, veltilfreds suk.
Søndervig har en fantastisk placering. På den ene side kaster Vesterhavet rundt med bølger, på den anden hygger Ringkøbing Fjord sig i ro og mag. Strandene er brede og giver plads til alle, børnefamilien, parret, motionisten. Kun 3 minutters gang fra Søndervig centrum finder I de sidste klitrækker, der giver et flot udsyn over havet, og havet er dermed altid lige ved din side. Stranden er et besøg værd når solen skinner og varmer, når blæsen tager rigtigt fat, og når sneen falder stille og roligt. Sommer som vinter ændrer stranden udseende, og udgør et fantastisk skue for den, der holder naturen kær.
Udover stranden, havet og byen er der et væld af tilbagevendende aktiviteter, der gør Søndervig til et oplagt sted også for besøg uden for højsæsonen. Der er vinterbadefestival, ravsafari, morgengymnastik på stranden, solnedsgangsgudstjeneste, Søndervig Jazz og ikke mindst den populære Sandskulpturfestival.
Søndervig er et perfekt sted for en aktiv ferie. Hvis du er en af dem, der trives bedst med pulsen oppe, så er det bestemt en mulighed i Søndervig - du skal blot beslutte dig for, hvad der skal få den op: vandsport, cyklen, en ridetur eller måske vandrestøvlerne? Hvis du er mere til at opleve i ro og mag, så kan du overveje at besøge Søndervig Sandskulpturfestival, der finder sted hvert år fra maj til oktober. Her skaber kunstnere unikke og imponerende kreationer ud af de gule sand. Temaet er forskelligt fra år til år, men fælles for dem alle er, at sandet former sig på måder, som man ikke tror muligt.