Naturen har til alle tider formet de vilkår, som mennesker har levet under, har udfordret og har tilpasset sig. På Ringkøbing-Skjern Museum kan du opleve, hvor forskelligt livet gennem tiden har været langs Vesterhavets nådesløse bølger, den frodige fjord, den vidtstrakte hede og de snoede åer. Hos os er historien ikke bare i montre. Her kan både store og små opleve den LEVENDE HISTORIE med alle sanser. Museet har mange forskellige besøgssteder, for på den måde kan du opleve den autentiske historie - lige dér hvor den foregik!
Du kan også redde famiien i land, når der er redningsøvelser på Abelines Gaard, nyde udsigten over fjord og hav fra toppen af Lyngvig Fyr, fordybe dig i historien om Anden Verdenskrig på Ringkøbing Museum eller besøge smedene og møllerne på den gamle vandmølle ved Bundsbæk Mølle og meget meget mere.
Om du er til de helt gamle dage med vikingetid og jernalder, fordybelse eller action, storslået udsigt fra toppen af Lyngvig fyr, oplevelser i naturen eller bare en is eller rolig kop kaffe i skønne omgivelser, er du altid velkommen hos os.